Vallensbæk Ju-Jitsu Klub er startet den 15 april 1980 af Leo Theisen og Jan Sell. Leo og Jan har i mange år drevet klubben, og har gennem tiden klæget mange sort bælter.

Klubben har gennem mange år været medlem af flere internationale forbund, herunder WJJF, WKF UNJJ. Vallensbæk Ju-Jitsu er en del af VI-39 og herigennem også medlem af DGI.

Klubben trænere er alle sortbælter og de har alle dyrket Ju-jitsu i mere end 20 år.

Vi træner på Egholmskolen i pigernes gymnastiksal, vi tager løbende medlemmer i løbet af hele sæsonen.

Vi deltager i turneringer i Danmark og Europa, vi har vundet flere medaljer i både børne og voksen rækkerne.

Jiu jitsu har været kendt I mere end 6000 år. I Beni Hassans gravmæle ved Nilen i Egypten har man fundet billedfriser, der viser rene jiu jitsu greb. Fra en senere periode er der fundet lignede billeder i oldtidens græske templer. Og man mener at Alexander den store har bragt jiu jitsuen til Indien på sine togter. Af inderne har kineserne og de tibetanske munke lært kunsten.

Munkene måtte ikke bære våben og brugte jiu jitsu til at forsvare sig mod røverbander der huserede i bjergende. Kineserne der havde stor viden om det menneskelige legeme, udbyggede jiu jitsuen og satte den i fastere system. Man ved ikke med 100 % sikkerhed hvem der bragte denne kunst til Japan.

Mere og mere peger på en japansk læge ved navn Akiyama shirobei yoshitoki, der studerede i Peking. Af trang til eventyr rejste ind i det indre Manchuriet og blev optaget i en hemmelig munkesekt. For at blive optaget i sekten, måtte han love at han aldrig ville forlade sekten og ikke ville fortælle hvad der forgik i sekten. Efter en rum tid havde han lært denne kunst til fuldkommenhed. Så forlod han efter al sandsynlighed sekten i stilhed, og rejste tilbage til Japan.

Her lukkede han sig inde i sit hus i 13 år for at forbedre kunsten. Herefter startede han en skole i Tokyo med navnet Yoshin Ryu. Denne skole blev stamskolen for japansk jiu jitsu.

Omkring 500 e.Kr. blev der fremstillet et værk på seks bind, der tilsammen udgør et fuldstændigt videnskabeligt værk over ju jitsu. Dette værk blev skrevet i det kinesiske Shaolin tempel (kloster). Dette viser at ju jitsuen var kendt i Kina længe før den blev ført til Japan. Og understøtter de tidsmæssige beregninger om Akiyama.

De Japanske samuraier begyndte omkring 1000 år efter vores tidsregning at benytte ju jitsu i deres kampsystemer. Samuraierne havde nu en storheds tid som ebber ud i løbet af 1800 tallet. I 1878 mistede de ved lov deres privilegerede stilling.

Jiu jitsuen var nu ved at blive glemt men blev redet af en japansk student ved navn Jigoro kano. Han begyndte at studere ju jitsu i en alder 20 år, efter et par år hos forskellige mester der kørte efter deres egne systemer , blev han klar til at udvikle sit eget system, som han kaldte Judo. Dette system var en sammenfatning af de bedste tekniker han havde lært plus et par stykker han selv havde udfærdiget. Judoen var årsag til at ju jitsuen blev fortrængt og Judoen blev Japans national sport. Selv om judoen havde fører status i Japan havde nogle af de gamle skoler overlevet her i blandt Akiyamas ” Yoshin Ryu”.

Dem som bragte Jiu jitsuen til England, var professor Yoki Tani (kodokan judo) og læreren Raku Uyenishi (rep. For de gamle systemer.) Den Russisk-Japanske krig gjorde sit til at interessen for Ju jitsu voksede igen. Ju jitsuen blev brugt mere under 1 verdenskrig og blev i 2 verdenskrig brugt af faldskærmstropper og andre speciel enheder.

Man skelner i dag mellem budo og jitsu metoderne. Alle budometoderne er udviklet i det 20 århundred og er kampmetoder der er så ”udvandet ” at de kan bruges som idrætskonkurrencer. Mens jitsu formerne bærer præg af realistiske angreb og forsvar så man ikke rigtigt kan lave kampe inden for disse stilarter uden de ville trække et blodigt spor efter sig.