Den moderne definition af jūjutsu som fx Takahashi Masaoer anvender lyder: “Jujutsu er en metode der bygger på beskyttelse i nærkampe, imod bevæbnede og armerede fjender, dog uden nogen form for at benytte et våben.”^[1]

“Jū” (柔) kan oversættes som “blid, smidig, fleksibel, bøjelig eller føjelig.” “Jūtsu” (術) kan blive oversat som “kunst” eller “teknik” og repræsentere at benytte modstanderens vægt og styrke imod dem selv, frem for sin egen styrke.^[1]

Ovenstående definition møder kritik af historikere med speciale inden for koryu jūjutsu (japansk jūjutsu før år 1868). Kritikken går på, at det ikke er tilstrækkelig, at foretage en definition alene på baggrund af oversættelsen af ideogrammerne “jū” (柔) og “jūtsu” (術). Serge Mol som er en autoritet inden for jūjutsu definerer jūjutsu således:

Den moderne definition af jūjutsu som fx Takahashi Masaoer anvender lyder: “Jujutsu er en metode der bygger på beskyttelse i nærkampe, imod bevæbnede og armerede fjender, dog uden nogen form for at benytte et våben.”^[1]

“Jū” (柔) kan oversættes som “blid, smidig, fleksibel, bøjelig eller føjelig.” “Jūtsu” (術) kan blive oversat som “kunst” eller “teknik” og repræsentere at benytte modstanderens vægt og styrke imod dem selv, frem for sin egen styrke.^[1]

Ovenstående definition møder kritik af historikere med speciale inden for koryu jūjutsu (japansk jūjutsu før år 1868). Kritikken går på, at det ikke er tilstrækkelig, at foretage en definition alene på baggrund af oversættelsen af ideogrammerne “jū” (柔) og “jūtsu” (術). Serge Mol som er en autoritet inden for jūjutsu definerer jūjutsu således: