Betingelser for tilmelding
• Ved ophold i dojoen skal eleven til enhver tid være respektfuld og rette sig efter den dojo-etikette, der er en del af elevens træning.
Absolut respekt for disse traditioner anses for absolut vigtigt.
• Personlig hygiejne er af højeste vigtighed og alle elver forventes at holde en høj standard. Finger- og tånegle skal være kortklippet.
Smykker må ikke bæres i dojoen. Hvis der er smykker der ikke kan tages af (ringe og lign.) skal de dækkes med plaster under træningen.
• Eleven skal vente med at træde ind på måtten til der er givet tilladelse, og må ikke træne uden instruktion fra en kvalificeret instruktør. Eleven må ikke træne teknikker, der ikke bliver vist på måtten.
• Alle skader skal rapporteres til instruktøren inden træningens begyndelse.
Alle skader der er opstået under træningen skal straks meddeles instruktøren, der så vil tage stilling til den videre behandling.
• Al information fra instruktøren skal til enhver tid respekteres og adlydes og eleven skal være stille og vise respekt i dojoen, både for sin instruktør som for sine træningspartnere.
• Tobaksrygning er forbudt i gymnastiksalen med tilstødende rum.
• Al leg med gymnastikredskaberne er forbudt. Med mindre der er givet tilladelse fra instruktøren.
• Ingen må forlade træningen uden tilladelse fra instruktørerne.
Ordre om oprydning givet af den til enhver tid tjenestegørende materialeforvalter skal ubetinget efterkommes.
• Alle farlige stød, slag og spark må og skal kun markeres.
Ved indsættelse af alle former for hold og greb, skal disse straks brydes, når modstanderen klapper i gulvet, på sin træningspartner eller på sig selv.
Slip omgående, når træningspartneren tilkendegiver smerte.
• Hvis nogen føler sig dårlig under eller efter træningen, skal vedkommende straks indberette det til instruktørerne.
• Al leg med Ju-Jitsu må ikke finde sted, hverken i som uden for klubben.
• Al overtrædelse af sikkerhedsbestemmelserne kan medføre bortvisning fra træningen, og i gentagelsestilfælde eksklusion fra klubben.
• Kontingent til klubben betales forud for et kvartal ad gangen.
• Udmeldelse skal ske skriftligt til klubbens kasserer. Udmeldelse er at regne fra udgangen af den følgende måned.
Al kontingent skal være betalt, inden udmeldelse kan godkendes.
• Ligeledes skal medlemskontingent være betalt, inden man kan gå til graduering.
• Al træning foregår på eget ansvar.
Træner, instruktør eller elever kan ikke drages til ansvar for skader medlemmerne pådrager sig i klubben.