Som Jiu Jitsu-udøver bør man kende reglerne for brug af nødværge. Nødværge betyder at man har lov til at forsvare sig hvis man bliver angrebet, og det har man som udgangspunkt altid ret til, men der er nogle betingelser, som skal overholdes.

Nødværgeloven
Straffelovens §13 beskriver betingelserne, der skal opfyldes for at nødværge er lovligt. Et udsnit af loven kan ses her:

Stk. 1: Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.

Stk. 2: Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.

Forklaring af Nødværgeloven
Som nævnt længere oppe er der en række betingelser, som skal være opfyldt før nødværge er lovligt.

En af betingelserne for at have lov til at udøve nødværge er at man er er udsat for et ‘pågegyndt’ eller ‘overhængende’ angreb. Dette betyder at man kun må ty til nødværge, hvis man vitterligt er i fare. Småprovokationer, o.l. er ikke stærke nok til at man må udøve nødværge af den grund.

En anden betingelse er at angrebet er uretmæssigt, dvs. angriberen ikke har ret til at angribe. Du skal altså være uden skyld i at slagsmålet starter.

Desuden er det også en betingelse at nødværgen er forsvarlig, dvs. du må ikke banke din modstander sønder og sammen, for så er det jo dig, der er voldsmanden. Man skal ikke bruge mere magt en højst nødvendig, eller rettere sagt, man skal overvinde angriberen så skånsomt som muligt. Af denne grund er Jiu Jitsu rigtig godt til selvforsvar, da Jiu Jitsu også handler om at nedlægge modstanderen så blidt som det kan lade sig gøre.

Nødværge kan også anvendes, når det ikke er ‘levende ting’, der angribes, f.eks. hvis der begås hærværk mod ens bil eller hus.

Nødværge kan også udøves på andres vegne, dvs.det behøver ikke være en selv, der bliver angrebet, men det kan være andre i nærheden. Der gælder de samme regler som tidligere.

Til gengæld må man kun udøve nødværge på selve angriberen og ikke evt. kammerater, som vedkommende har medbragt. Men hvis de deltager aktivt i overfaldet, kan de også regnes for angribere.

Man må også udøve nødværge overfor børn og sindsyge, men der er skærpede omstændigheder. Der skal man være ekstra forsigtig og skånsom eller måske endda bare stikke af for helt at undgå kamp.

Hvis angrebet stopper, må man ikke længere udøve nødværge, heller ikke selv om angrebet ikke var begyndt.

Som stk. 2 angiver, så kan man blive frifundet, selv om man har overreageret i nødværget. Dette gælder dog kun, hvis ens skræk eller ophidselse er forståelig efter omstændighederne.